|
|
|
Venedig/Bibione
|
Rejsebureauer
Nyttig info om Venedig/Bibione
|
Tilføj en kommentar om Venedig/Bibione
|
Bibione er for de fleste nok bedst kendt for sine solbeskinnede og kilometerlange badestrande, men er også klart med på banen, når det kommer til det gode golfspil. Som nyhed tilbyder Best dette spændende golfophold til Venedig-provinsen med 5 overnatninger på luksushotel, inklusiv greenfee til den udfordrende og smukke golfbane Lignano.
Ved udmundingen af floden Fiume Tagliamento og Marano Lagune strækker Golfclub Lignano sig ud over det storslåede område som omkranses af Lignano's pragtfulde fyrreskov. Banen byder på mange udfordringer og smukke søer, og er af arkitekten Marco Croze designet til at tilfredsstille enhver spillers krav til både natur- og golfoplevelser. Til banen hører klubhus med restaurant, bar, bridge- og billardrum samt pro-shop.
Golfbanen Lignano (beliggende ca. 1/2 time fra hotellet) er en 18-hullers mesterskabsbane (par 72) og betegnes som meget udfordrende med ideelle forhold for både den let øvede og den habile golfspiller. Golfanlægget byder desuden på driving range, pitching – og putting greens samt en stor træningsbane med ni overdækkede tee-steder. De mange søer, bunkers og smukke fairways gør hvert hul til en unik oplevelse og skaber rammen for et varieret og attraktivt golfspil.
Lignano betragtes som en af Italiens bedste golfbaner, ikke blot i kraft af dens naturlige og tekniske udformning, men også pga. dens idelle geografiske placering. De fantastiske resorts ved Adriaterhavet og den korte afstand til en lang række steder af stor historisk, kulturel og kunstnerisk interesse såsom Venedig, Trieste, Cividale, Palmanova og Aquileia skaber den ideelle mulighed for at kombinere det gode golfspil med afslappende wellness, spændende kultur- og skønne naturoplevelser.
Find rejser til Venedig/Bibione
|
|