TANZANIA TOURS Jægergårdsgade 116, 2.4 8000 Århus C Tlf: 61 70 16 10
Email: info@tanzaniatours.dk Web: http://www.tanzaniatours.dk
| Safari og badeferie præcist tilpasset dine ønsker, finder du hos TANZANIA TOURS. Vi er nemlig eksperter i Tanzania og du kan derfor nyde godt af vores store specialviden og erfaring om safariområderne, Kilimanjaro og Zanzibar. Samtidig får du en sikker og veltilrettelagt tur med høj service, professionelle guider og gode hoteller eller camps.
Vores safarier: Det er ikke uden grund at alverdens naturfilm ofte filmes i naturparkerne i Serengeti og Ngorongoro. Her findes nemlig verdens største koncentration af vilde dyr og en helt unik natur. Vi sørger for din tur dertil – og til alle andre parker i Tanzania. Turene ledes af nogle meget erfarne, engelsktalende guider, der er opvokset i området. Ingen kender landet og naturen bedre. Vi samarbejder med nogle af de bedste og mest professionelle folk i Tanzania. De har en stor faglig viden, er venlige mennesker og serviceniveauet er meget højt. Du kører i de bedste safaribiler, da de højest er 3 år gamle og specialbygget til safari. Uanset hvor mange I rejser sammen får I jeres egen bil, så I har rigtig god plads. Selvom bilerne er beregnet til 7 personer, har vi normalt højst 5 personer i én bil, så alle er garanteret en god udsigt hele tiden. Desuden er bilerne udstyret med strømstik, køleboks og kikkerter. Der er tænkt på alt!
Lodge-safari: Ønsker du at opleve Afrikas vilde natur på en luksuriøs måde, skal du vælge en lodgesafari. Det er noget mere komfortabelt end den traditionelle campingsafari og du bor stadig tæt ved dyrene. Vores lodges ligger i flotte omgivelser med fantastisk udsigt over parkerne. Alle værelser er store og med en høj standard. De fleste lodges har swimmingpool, barer og gode restauranter.
Camping-safari: Ønsker du at komme helt tæt på naturen, skal du vælge en campingsafari. Det er en stor oplevelse at ligge i teltet om aftenen og høre elefanter gumle på grene tæt ved teltet eller en løve brøle i det fjerne. Selvom det er billigere end lodgesafari, har du stadig din egen guide og tilmed også din egen kok. En telt-safari er den klassiske måde at opleve Afrikas vilde natur på.
Zanzibar: Er du til noget eksotisk, så er Zanzibar lige sagen med sine smukke bounty-strande, høje palmer og koralrevet i det dejlige, varme hav. Der venter dig også mange oplevelser på øen, der har en spændende kultur og historie. Du kan få hoteller ud til den hvide sandstrand i alle kategorier – lige fra det mere beskedne til tophoteller som for eksempel Karafuu Hotel, der er kåret til Afrikas bedste ressort.
Kilimanjaro: Vælger du en Kilimanjarotur får du – ligesom på safariturene - et privat arrangement, så du ikke skal gå i en stor gruppe sammen med andre turister. Du får derimod din egen guide, en kok til at forberede maden samt folk til at bære bagagen. Der er dermed ikke andre at tage hensyn til, og I kan koncentrere jer om at vandre og nyde den smukke natur. Du kan vælge mellem alle ruter til toppen, og det er op til dig om du vil sove i telt eller i hytter. På alle ture er der indlagt en ekstra dag til akklimatisering, hvilket giver dig en langt bedre chance for at nå toppen.
|  |