Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > London håber på OL Privatlivspolitik  
Rejsenyt

London håber på OL

Udgivet: 18/3 2005 af Rejsestart.dk

Knapt fire måneder endnu må briterne vente i spænding på, om London vil få tildelt de Olympiske Lege i 2012.

London klar med planer for OL i 2012
Knapt fire måneder endnu må briterne vente i spænding på, om London vil få tildelt de Olympiske Lege i 2012. Den 6. juli offentliggør IOC’s præsident Jacques Rogge, om det bliver London eller Paris, Madrid, Moskva eller New York, der skal være værtsby.
Og London er klar til at trykke på startknappen. Planlægningen af den største sportsfest har været i gang i lang tid, og det vil forvandle et stort område i det østlige London til en olympisk by uden sidestykke. Centrum for begivenhederne - den nye Olympic Park - bliver katalysatoren for et “kvarterløft” i Londons East End, og der bliver brug for 70.000 frivillige for at få det hele til at løbe rundt.
Planerne går ud på at bruge både eksisterende faciliteter, bl.a. Wembley og Villa Park til fodbold og at bygge nye arenaer, som de lokale borgere vil få varig glæde af efter at legene er overstået. Bæredygtighed er et vigtigt element i London 2012, og derfor vil nogle af arenaerne blive bygget, så de kan tages ned igen og bygges op andre steder i landet, hvor der er behov for nye sportsfaciliteter.
Den olympiske landsby, hvor atleterne skal bo, bliver den største i den olympiske historie, med 17.320 senge og et gennemsnit på 16 kvm til hver atlet. Landsbyen er omgivet af de vigtigste arenaer, som atletikstadion, svømmestadion, cykelbane, hockeybane, og multiarenaer til basketball, volleyball, fægtning og andre sportsgrene.
Over halvdelen af atleterne skal bo, træne og konkurrere i Olympic Park. ”Det giver en høj grad af sikkerhed, og sparer vigtigt rejsetid for atleter, tilskuere og medarbejdere,” siger Sebastian Coe, formand for London 2012 og selv tidligere olympisk mester.
Op mod 240,000 tilskuere skal dagligt transporteres fra det centrale London til Olympic Park i East End, og det skal ske på ti nye jernbanelinier i nye højhastighedstog, Olympic Javelin, der skal klare transporten til og fra centrum på bare syv minutter. Eller videre sydpå gennem kanaltunnelen til Frankrig på bare 45 minutter.


Kilde: VisitBritain

Læs mere her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen