Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Insidernes tip til De Kanariske Øer Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Insidernes tip til De Kanariske Øer

Udgivet: 10/10 2012 af Rejsestart.dk

Insidernes tip til De Kanariske ØerDe Kanariske Øer er fortsat blandt favoritterne, når danskerne skal vælge rejsemål i vinteren. Kombinationen af smuk natur, et gudbenådet klima, gode madoplevelser og et utal af spændende udflugtsmuligheder gør øerne til en af danskernes absolutte feriefavoritter. Få tre rejselederes insidertips her.

Hvem vil ikke bytte det triste gråvejr og regnvejrstung asfalt ud med frodige plantager, hvor der dyrkes saftige dadler, figner og tomater?
Flere hundrede tusind danskere tager hvert år en pause fra det danske efterår og vintervejr og tilbringer tiden på De kanariske øer.

Mange kender efterhånden øerne godt, men få kender dem så godt som Sidsel Nøttrup, Jacob Hvid og Lasse Christiansen, der er rejseledere for Falk Lauritsen Rejser på Tenerife, Gran Canaria og Fuerteventura.

Mystik på Gran Canaria
Med mange tusind årlige solskinstimer og en gennemsnitstemperatur, der ligger på omkring 20 grader i vinterhalvåret, er der ikke noget at sige til, at mere end 2,2 millioner turister hvert år besøger Gran Canaria.

Øen er blandt andet kendt for badebyer som Puerto Rico, Playa Del Ingles og det flotte Sahara-lignende område Dunas Maspalomas, men Jacob Hvid fremhæver et andet og mere hemmeligt hjørne af den populære ferieø.

”Guayadeque dalen er det sted, hvor øens første beboere - guancherne - havde hjemme og boede i grotter. Der er stadig mystik forbundet med stedet, og stadig mennesker, som bor i de velbevarede grotter. Vil man have en helt anderledes oplevelse på øen, så er der mulighed for det her – og måske man kan få en af de her mystiske eller overtroiske historier med på vejen,” fortæller Jacob Hvid.

Aktiv ferie på Fuerteventura
Der er også mystik og smukke naturfænomener på naboøen Fuerteventura, fortæller Lasse Christiansen:

”Et af de vildeste naturfænomener jeg har oplevet, er naturparken Las Dunas. Fra at køre i det brune og tørre landskab rundt om på øen, kører man lige ind i en hvid sandørken. Store hvide sanddyner med bjerge i baggrunden til den ene side og det klare blå vand til den anden,” siger Lasse Christiansen, der også fremhæver mulighederne for sportsinteresserede:

”På vej ned til Playa Sotavento og Playa Esmeralda ser man de smukkeste hvide sandstrande og vind- og kitesurfere ude på det klare blå havvand. Her afholdes hvert år VM i vind- og kitesurfing, men nybegyndere kan også være med,” fortæller han.

Tenerifes højdepunkter
Tenerife, som er den største af Kanarieøerne, har også mange strenge at spille på, mener Sidsel Nøttrup:

”En af mine favoritbyer er Puerto de la Cruz med sine smukke bygninger, hvor man mærker den særlige, lokale kanariske atmosfære, og hvor man kan få indblik i spaniernes hverdagsliv. Jeg kan især godt lide Den botaniske have, de lækre saltvandspools ved havnen og Loro Park, der er en fantastisk verden for hele familien med farverige papegøjer og pingviner, der boltrer sig i arktiske omgivelser,” fortæller hun.

Sidsel Nøttrup anbefaler også restauranten La Brasa, der ligger cirka 15 minutters kørsel fra Los Cristianos mod byen Buzanada.

”Der er en utrolig hyggelig stemning, rigtig god betjening og de absolut bedste bøffer jeg nogensinde har smagt. Og så kan man jo ikke komme uden om vulkanen Teide. Enormt fascinerende natur i krateret og den flotteste udsigt når man kommer til toppen,” fortæller Sidsel Nøttrup.

Verdensarv, vulkaner og vin
De kanariske øer rummer mange facetter. Netop Teide er på UNESCOs verdensarvsliste, og det samme gælder den meget smukke by San Cristóbal de La Laguna på Tenerife og nationalparken Garajonay på La Gomera.
Udover verdensarven ved de færreste måske, at der produceres meget glimrende vin rundt om på øerne, herunder på Tenerife.

Bestil din solrejse her.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen