Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Flyrejser > Amalfikysten Privatlivspolitik  
Amalfikysten
Rejsebureauer
Der er i øjeblikket ingen bureauer, der har rejser til Amalfikysten.

 Klik her for at se hvilke bureauer, der har flyrejser


Nyttig info om Amalfikysten
Links


Tilføj en kommentar om Amalfikysten
Tilføj kommentar
Amalfikysten betegnes med som en af de smukkeste kyststrækninger i verden. De små hyggelige byer ligger mellem forrevne klipper, og med en fantastisk udsigt over Middelhavet og bjergene. De maleriske huse er nærmest limet fast på klipperne, og arkitekturen bærer stærkt præg af de fremmede folkeslag som gennem tiderne har invaderet området.

Kysten er knapt 40 km lang, og ligger ca. 1 times kørsel syd for Napoli. Den har navn efter byen Amalfi, som var en af de fire italienske sørepublikker, og dermed en meget vigtig brik i den italienske verdenshistorie. Amalfikysten har altid været et eksklusivt og attraktivt feriemål, ikke mindst for italienerne selv.

H.C. Andersen var en af de første danskere som faldt for områdets skønhed, og han fik hurtigt følgeskab af de berømte Guldaldermalere. De kom fra søsiden, og gik eller red på æsel mellem citron- og vinmarker for at nå deres mål. I dag gøres turen forholdsvis let i bil eller bus, men mange foretrækker stadig at gå til fods på de gamle stier og trapper, som gennemskærer hele området på kryds og tværs. Faktisk er der flere og flere som tager til Amalfikysten udelukkende for at vandre, og der findes glimrende vandrebøger med detaljerede beskrivelser af de mange forskellige ruter i området.

Musik er en fast bestanddel af Amalfikystens hverdag. Komponisten Wagner har lagt navn til en årlig musikfestival i den lille bjergby Ravello, hvor han fandt inspiration til 2. akt af operaen Parsifal i parken Villa Rufolo. Med udgangspunkt i dette har driftige lokale musikfolk gennem årene opbygget en meget omfattende koncertvirksomhed netop i Ravello, som efterhånden strækker sig fra først i marts til begyndelsen af november.

Amalfikysten er ikke en decideret badedestination, men der gemmer sig flere små strande mellem de mange klippeskær, lige som der altid vil være bademulighed i de byer som ligger ned til vandet.
Der kan være mange formål med en ferie på Amalfikysten, men uanset hvilken ferieform man vælger, vil det altid være en uforglemmelig oplevelse.


Find flyrejser til Amalfikysten
Se rejsebureauer der tilbyder flyrejser til Amalfikysten her
> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen