Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Tag på regnskovsferie syd for Berlin Privatlivspolitik  
bildeleekspert.dk/tips
Rejsenyt

Tag på regnskovsferie syd for Berlin

Udgivet: 23/4 2010 - Rejsenyt.

Tag på regnskovsferie syd for Berlin60 km. syd for Berlin står feriehusbureauet Novasol klar med en række feriehuse som ligger i forbindelse med Europas største tropevandland "Tropical Islands". Husene er klar til at tage imod gæster i juni måned.

NOVASOL har netop åbnet for bookingen af sine feriehuse i den nye ferieby Tropical Islands Resort, som vil stå klar i juni 2010. Feriebyen befinder sig 60 kilometer fra Berlin i direkte tilknytning til Europas største tropiske ferieparadis Tropical Islands, som blandt andet frister med kontinentets største indendørs regnskov. Selv om boligerne endnu ikke er taget i brug, kan gæster godt reservere deres ferier allerede nu.

Europas største indendørs regnskov og tropebadeland
Hvordan flytter man troperne til Europa med regnskov, sandstrande og alt hvad det indbefatter? I Tyskland - nærmere bestemt 30 km. syd for Berlin - har man opført Europas største indendørs regnskov med strand, tropiske palmer, pools, vandrutsjebaner, sauna- og wellnessfaciliteter, barer, restauranter og forskellige former for shows.

Bland faciliteterne består Tropical Islands af "The Tropical Sea" der er et 3.000 kvm. stort badeland med egen sandstrand og 28 grader varmt vand. Er man til varmere vand lokker "The Bali Lagoon" med 32 grader varmt vand og byder på rutchebaner, boblebade og diverse aktiviteter for vandhunde.

Herudover er Tropical Islands blandt andet verdens største indendørs regnskov med omkring 50.000 træer, buske og planter fra troperne.

Gratis adgang for husets beboere
- Med opførelsen af feriebyen Tropical Islands Resort giver vi vores gæster mulighed for at trække sig tilbage til rolige omgivelser efter en oplevelsesrig dag i Tropical Islands, hvor de kan opleve troperne 365 dage om året uafhængigt af vind og vejr, siger Torbjörn Fredman, NOVASOLs chef for Skandinavien.

I NOVASOLs tropiske ferieby vil man kunne vælge mellem tre forskellige hustyper med plads til op til 8 personer. Fælles for alle hustyper er, at gæsterne har gratis adgang til det 66.000 kvadratmeter store ferieparadis Tropical Islands.

Find rejser til Berlin her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen