Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Unge dropper rejseforsikringen Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Unge dropper rejseforsikringen

Udgivet: 16/7 2010 - Rejsenyt.

Unge dropper rejseforsikringenIfølge en undersøgelse har hver fjerde dansker i alderen 18-29 år hverken tegnet en årsrejseforsikring eller købt en enkeltrejseforsikring inden de tager på ferie.

Yngre danskere lever gerne livet farligt, når de skal ud at rejse. Ifølge en undersøgelse af danskernes forhold til rejseforsikring har hver fjerde dansker i alderen 18-29 år hverken tegnet en årsrejseforsikring eller købt en enkeltrejseforsikring inden afrejse.

Hvert år pakker unge danskere rygsækken og følger rejselysten ud i det blå. Men mange tager af sted uden at have forsikringspapirerne i orden, og det kan forvandle drømmerejsen til et mareridt. Ifølge en ny undersøgelse foretaget for forsikringsselskabet Codan har 26% af de 18-29-årige hverken tegnet en årsrejseforsikring eller købt en enkeltrejseforsikring inden de skulle ud at rejse, mens 22% af de unge er rejst af sted uden forsikring inden for de seneste to år.

Unge føler sig usårlige
Tre ud af 10 unge, der har prøvet at rejse uden forsikring nævner, at det var hensynet til pengepungen, der spillede ind, mens 36% var villige til at tage risikoen ved at rejse uden forsikring.

Resultatet kommer ikke bag på Lotte Schartau, produktchef hos Codan Forsikring:

- Som ung føler man sig ofte usårlig, og mange lader sig nok friste til at spare forsikringen væk for at få rejsebudgettet til at strække lidt længere. Men det er bekymrende, at mange unge ikke er klar over den risiko de løber. Det er ærgerligt at få rygsækken med pung og kamera stjålet uden at have forsikringen i orden, og bliver man syg på rejsen, kan regningen nemt løbe op i flere hundrede tusinde kroner for behandling og hjemtransport, som man skal betale ud af egen lomme.

Forældrene kan hjælpe de unge
Codan opfordrer forældrene til at hjælpe de unge med at få tjek på rejseforsikringerne, inden de skal ud på den store rygsækrejse eller på sommerferie med vennerne.

- Vi ved, at mange unge har en tendens til at fravælge eller glemme forsikringerne, når de flytter hjemmefra. Derfor kan forældrene gøre en stor forskel ved at tale forsikringerne igennem med den unge, selv om han eller hun ikke bor hjemme længere. Men det handler også om at få de gode vaner med hjemmefra, så vi kan kun opfordre forældrene til også selv at huske rejseforsikringerne, lyder rådet fra Lotte Schartau.


FAKTA OM DANSKERNES REJSEVANER
• Ifølge undersøgelsen bliver danskerne mere opmærksomme på at huske rejseforsikringen med alderen. Antallet af personer og husstande uden rejseforsikring falder støt med alderen, og kun 6% af de 50-64-årige har fravalgt forsikringen, hvis de har været ude at rejse inden for de sidste to år

• Mænd er mere tilbøjelige til at droppe forsikringen end kvinder: Blandt mændene er 15% taget på ferie uden rejseforsikring inden for de sidste to år, mens andelen af kvinder udgør 10%.

• Indbyggere i hovedstadsområdet er bedst til at huske rejseforsikringen. Her er andelen af husstande, der har tegnet en rejseforsikring, på 81%, mens kun hhv. 72% og 73% af husstandene i Syddanmark og Nordjylland har tegnet en forsikring.

• 62% af de danskere, der har tegnet en forsikring, har valgt en årsrejseforsikring for husstanden, mens 13% køber en rejseforsikring, hver gang de rejser

• I en undersøgelse fra Forsikring & Pension 2009 nævnte fire ud af 10 danskere, at de anså rejseforsikringer som en mulighed og ikke en nødvendighed. (kilde: Userneeds og Forsikring % Pension 2009)

• Blandt alle voksne danskere har 22% ikke tegnet en års- eller rejseforsikring for husstanden, mens 13% er rejst uden forsikring i løbet af de sidste to år.

Læs mere om rejseforsikring her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen