Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Bornholms nye skønhed, Leonora Christina, indsættes 22. juni Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Bornholms nye skønhed, Leonora Christina, indsættes 22. juni

Udgivet: 25/5 2011 af Rejsestart.dk

Bornholms nye skønhed, Leonora Christina, indsættes 22. juniFærgen kan den 22. juni med stolthed indsætte Bornholms nye superkatamaran, Leonora Christina, på overfaren mellem Ystad og Rønne. Færgen indsættes i regulær drift den 22. juni – og efter en kort indkøringsperiode sejler hurtigfærgen med fuld kapacitet fra den 2. juli.

Bornholms nye skønhed, katamaranen Leonora Christina, er netop nu i gang med at tilbagelægge de omkring 20.000 kilometer fra Perth til Bornholm, hvor hun skal have sin første tur i drift mellem Ystad og Rønne allerede den 22. juni. På den måde når personalet at have god tid til at blive fortrolig med færgen inden de travleste sommeruger.

Rederiet Færgen har allerede nu åbnet op for de ekstra gæster, som Leonora Christina sammenlignet med forgængeren fra d. 2. juli vil kunne transportere på overfarten. Med omkring 50 procent ekstra kapacitet i højsæsonen, kan langt flere komme med på de eftertragtede weekendafgange. Med andre ord er Bornholm altså blevet endnu mere åben for gæsten end nogensinde før.

”Med Leonora Christina giver vi turismen og erhvervslivet på Bornholm langt bedre betingelser for at tiltrække investeringer og gæster. Det er simpelthen det tætteste, man kommer på en flydende bro. Jeg har selv været nede og besigtige vores nye superkatamaran på værftet i Australien, og jeg glæder mig meget til at præsentere hende for Bornholmerne og vores mange andre gæster, når hun indsættes i drift den 22. juni,” udtaler John Steen-Mikkelsen, administrerende direktør i Færgen.

Leonora Christina er en af verdens største katamaraner – og det har taget i alt 18 måneder at bygge og perfektionere Bornholms nye skønhed. Hun er 113 meter lang, 26 meter bred og kan medtage i alt 1.400 passagerer og 356 biler pr. overfart, der tager 1 time og 20 minutter.

Læs meget mere om Leonora Christina på www.faergen.dk

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen