Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Autostol til bilferien – hvad skal man vælge? Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Autostol til bilferien – hvad skal man vælge?

Udgivet: 25/5 2011 af Rejsestart.dk

FDM har lavet en test af børnestole, der viser, at 7 ud af 30 stole ikke beskytter dit barn godt nok, hvis I er involveret i en trafikulykke. Det kan være værd at tænke over inden du tager på bilferie. Derudover er der også mange forskellige kemikalier i stolene.

Når du skal på bilferie – enten på vej til sommerferien eller skiferien - placeres de mindste nok i en autostol fordi de skal være sikre. Det er de dog langt fra altid. En test lavet af FDM viser, at 7 ud af 30 stole ikke beskytter dit barn godt nok i en trafikulykke.

Der er flere forskellige problemer – nogle har ikke den kvalitet, de ellers angiver at have. Andre er svære at montere, mens der også er stole, der har problemer med de kemikalier, der er anvendt på betræk og i produktionen af stolen.

Autostolene blev således udsat for to tests – en frontalkollision med 71 km/t og en sidekollision med 28 km/t. Der var under de to tests placeret en dukke i stolene. Belastningen på autostolene var i enkelte tilfælde så høj, at stolene simpelthen gik i stykker – havde det således været et barn og ikke en dukke, der sad i stolen i en trafikulykke, havde barnet været i stor fare.

Da børnene på en bilferie vil tilbringe lang tid i stolene – og højst sandsynligt også sove i dem – er det også vigtigt, at der ikke er farlige kemikalier i eller på stolene. Dette havde flere af stolene dog også problemer med.

Det understreges dog samtidig af FDM, at autostolene er blevet markant forbedret over de seneste år, hvilket primært skyldes, at supermarkederne er holdt op med at forhandle de dårlige eksemplarer – samtidig har producenterne forbedret sikkerheden ved særligt sidekollisioner.

Se hele FDMs test af autostole her.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen