bilferien skal du altså huske at være opmærksom på både vægtgrænser og måden du pakker bil og evt. traileren eller campingvognen.">
Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Bilferien kan blive ødelagt af en forkert pakket bil Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Bilferien kan blive ødelagt af en forkert pakket bil

Udgivet: 16/6 2011 af Rejsestart.dk

Bilferien kan blive ødelagt af en forkert pakket bilEn forkert pakket bil med tagboks eller en trailer med overlæs eller lignende kan føre til særdeles farlige situationer i trafikken. Når du pakker bilen med henblik på bilferien skal du altså huske at være opmærksom på både vægtgrænser og måden du pakker bil og evt. traileren eller campingvognen.

Pakker du eksempelvis for meget læs i tagboks, trailer eller campingvogn, kan det resultere i nogle særdeles farlige situationer. Det viser en ny undersøgelse foretaget af ADAC.

Testen blev foretaget ud fra, at man først forsøgte sig med en bil uden læs – dernæst med en korrekt læsset bil. Dermed havde man et sammenligningsgrundlag for den senere test af forkert eller overlæssede biler. Der blev foretaget tests med en overpakket bil med påmonteret tagboks samt tests hvor traileren var pakket for meget.

Resultatet viste, at bremselængde og manøvreringen blev væsentligt forringet når bil eller trailer var læsset forkert. Således kunne bilens antiudskridningssystem ikke stabilisere bilen når den var pakket forkert, mens trailertesten viste, at en forkert pakket trailer resulterede i, at vogntoget kom i slinger og skred ud.

Undersøgelsen viser altså, at man bør tilpasse sin kørestil efter hvor meget læs, der er på bil eller trailer for dermed at sikre bilens passagerer under for eksempel en bilferie. Man skal blandt sikre, at man overholder vægtgrænser og ydermere skal man ikke placere tunge ting i tagboksen, da dette gør bilen ustabil. Derimod bør man placere tøj, dyner og lignende i tagboksen, mens tungere genstande er bedre at placere i bilens bagagerum.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen