Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > 3 gør flere lande til roamingfri zone Privatlivspolitik  
Rejsenyt

3 gør flere lande til roamingfri zone

Udgivet: 16/3 2015 af Rejsestart.dk

Netop som EU har valgt at udskyde afskaffelsen af roamingafgifter, udnævner Teleselskabet 3 yderligere fire lande til roamingfri zone. Sidste år droppede 3 ekstraprisen på tale og data i 15 lande. Nu udvider teleselskabet sit populære koncept ”3LikeHome” med Finland, Holland, Luxembourg og Belgien.

Skyhøje regninger for brug af mobilen i udlandet skulle have været en saga blot til nytår. Men EU har for nylig valgt at udskyde afskaffelsen af roamingafgifter til 2018. Det behøver dog ikke at afholde alle danskere fra at bruge mobilen på sommerferien. Fra i dag kan 3’s kunder bruge deres smartphone på samme vilkår som i Danmark, når de rejser til Finland, Belgien, Holland og Luxembourg. Dermed udvider 3 konceptet 3LikeHome, der indtil nu har budt på nul roamingudgifter i 15 lande.

”Vores kunder er danmarksmestre i dataforbrug og tæt knyttede til deres smartphones. Det bør ikke være anderledes, selvom de er på ferie eller forretningsrejse. Vi sætter en ære i at levere en verden af muligheder via mobilen til vores kunder – også uden for Danmarks grænser - og vi glæder os over igen at kunne udvide kortet over roamingfri lande,” siger Morten Christiansen, CEO for 3.

Dataforbrug eksploderer på rejser
Tal fra 3’s kundebase viser, at forbruget af data i udlandet er steget markant siden introduktionen af 3LikeHome i marts 2014. Hver kunde hos 3 bruger nu i gennemsnit 500 gange så meget data pr. land sammenlignet med året før introduktionen af det populære koncept.

”Rigtig mange nye kunder har valgt os på grund af 3LikeHome. Samtidig er både tilfredsheden og loyaliteten blandt vores eksisterende kunder øget. Og det viser med alt tydelighed, at vi imødekommer et væsentligt behov hos forbrugerne,” fortæller Morten Christiansen.

- 3LikeHome kan allerede bruges i England, Frankrig, Hongkong, Irland, Italien, Liechtenstein, Nordirland, Norge, San Marino, Schweiz, Skotland, Sverige, Tyskland, Wales, Østrig. Nu udvider 3 med Finland, Belgien, Holland og Luxembourg

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen