Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Populære Wien Privatlivspolitik  
bildeleekspert.dk/tips
Rejsenyt

Populære Wien

Udgivet: 11/5 2007 - Rejsenyt.

Populære WienHovedstaden i Østrig byder på mange spændende begivenheder.

Østrigs hovedstad tiltrækker flere og flere danskere.
I Mozart-året 2006 havde Wien besøg af 9,7 % flere danskere end året før. Danskerne tilbragte i gennemsnit 2,8 døgn i byen. Der er nu 35 ugentlige flyvninger mellem København og Wien, og det øgede antal fly tilskrives en stor del af årsagen til de mange danske turister. Mange af disse investerer i et Vienna Card til EUR 18,5 (ca. kr.130), der giver adgang til undergrundsbane, busser og sporvogne i 72 timer samt gratis entré eller rabat på 210 museer, cafeer, restauranter, teatre og til koncerter.
- Wien er en overskuelig by til en storby-ferie, og der er så mange begivenheder i sommerens løb, at det er nemt at udfylde en forlænget weekend med masser af spændende oplevelser, fortæller Østrig turistchef i Danmark, Bo Schou Lauridsen.

Spændende kvarter
Ved første blik er Wiens Gumpendorfer Strasse, der ligger mellem Mariahilfer Strasse og Naschmarkt, en ubestemmelig sidegade. Men et svimlende antal moderne butikker, barer og restauranter er skudt op de seneste år - elskede af de lokale, men uopdagede af turisterne.
Gumpendorfer Strasse begynder ved Getreidemarkt ved det tekniske universitet. Her ligger Café Restaurant Zum Roten Elefanten, der er blevet et af Wiens mest celebre mødesteder (www.zumrotenelefanten.at).
Næste stop er Ra’mien - hovedstadens populære asiatiske restaurant og tilholdssted med en overbevisende blanding af fortræffelig mad og minimalistisk indretning. Ra’mien Bar i underetagen er en helt anden historie med møblement fra en gammel kinesisk restaurant i skarp kontrast til cafeens elektroniske DJ-lyde).
I nabohuset server søster-restauranten ShanghaiTan dejlig eksotisk mad til langt over midnat i en atmosfære af diset lys.
Der er også en butik med seneste nyt i tøj og tilbehør. Lige rundt om hjørnet i Theobaldgasse ligger Mon Ami - en blanding af café, bar, butik og elektronisk musiksted.
Ved siden af ligger Das Möbel - en butik, der kun sælger prototyper og møbler, der er produceret i et begrænset antal. På den anden side af gaden ligger Phil - det perfekte sted til en afslappende tår kaffe, mens man prøvesidder sofaer og stole, hvoraf mange er originale møbler fra 50’erne og 60’erne. Le Corbusiers berømte LC 4 lounge-stol er blandt højdepunkterne.
Et par skridt længere henne ad gaden ligger Nachbarin - en modeboutique designet af Wien-arkitekterne “propeller z”, og 200 meter længere henne ligger Saint Charles dagligvarehandel som en udvidelse af Saint Charles livsstils-apotek på den anden side af gaden. Det er Wiens første apotek-restaurant, hvor velsmagende menuer trylles frem af ingredienser, som kunderne selv vælger.

Musik overalt!
Wiener-philharmonikerne og Wiener Symphoniker-orkestret giver udendørs koncerter. Der er serier af operetter af Strauss og andre, og Wiener Festivalen har et program, der spænder fra klassisk til avantgarde og i klubberne svinger den elektroniske musik.
Donau Ø-festivalen er Europas største udendørs fest med flere end en million gæster fra 22. til 24. juni. Her er musik fra alle genrer og garanti for en fantastisk atmosfære. Fans af klassisk musik vil også være i deres rette element 25. juni, når byens berømte symfoniorkester spiller gratis på Donau-øen.
Alle, der drømmer op at opleve Wiener-Philharmonikerne gratis, har muligheden den 24. maj, når de under ledelse af den russiske dirigent Valéry Gergiev spiller foran slottet Schönbrunn.
Wiens traditionelle festival fra 11. maj til 19. juni indeholder en rig variation af musik på et utal af scener over hele byen.
De mest elskede melodier af Johann Strauss, Franz Lehár, Emmerich Kálmán og Robert Stolz kan høres under operettefestivalen fra 4. juli til 11. august foran en romantisk grotte i Theresianum-parken. Og en enestående opførelse af Johann Strauss’ Flagermusen vil trække publikum til Schönbrunn Slot fra 13. juli til 26. august.

Badebyen Wien
Fra 1. juni til 30. september vil Østrigs hovedstad være badeby. Tusinder af tons sand, palmetræer, 14 barer, baner til beachvolley og strandfodbold skal skabe strandstemning tæt ved Konzerthaus. En af attraktionerne bliver op til otte meter høje sandskulpturer af Eiffeltårnet og andre af Europas kendteste bygningsværker.
I Museums-kvarteret (populært kaldet MQ) er der sommeren igennem en blanding af kunst og underholdning, mode, musik og fotografi.
Fra 12. juli til 12. august vil MQ være Europas centrum for moderne dans. Læs om begivenheden på www.unit-f.at/ og www.impulstanz.at
Habsburg-familiens tidligere sommer-residens, Schönbrunn, er et af Europas smukkeste slotsanlæg. Nu er der adgang for alle dér, hvor den kejserlige familie engang spadserede mellem de barokke haver i fransk stil med farverige blomsterbede, monumentale alleer og en fyrretræs-labyrint. Da Maria Theresia fik slottet ombygget, efterlignede hun Versailles ved Paris - blandt andet spejlsalen. Kejser Franz Joseph blev født her i 1830 og tilbragte mange somre på Schönbrunn sammen med sin gemalinde, Sisi.

Kunsten af spise
I Wien kan man få sig en helt speciel kulinarisk oplevelse i Kunsthistorisches Museums kuppelsal. Her bringes kunstværker og madkunst sammen i en aftenbuffet hver torsdag og til brunch hver søndag. Lige overfor - på Naturhistorisk Museum - kan besøgende komme på guidet udflugt og selv samle sæsonens goder fra naturen - blandt andet blåmuslinger og asparges. Også mange andre af museerne i MQ har aktiviteter for de besøgende.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen