Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Se Shakespeare i London for £5 Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Se Shakespeare i London for £5

Udgivet: 19/6 2007 - Rejsenyt.

Teater i London behøver ikke at være dyrt. For kun £5 kan man få en teateroplevelse udover det sædvanlige.

Teater i London behøver ikke at være dyrt. For kun £5 kan man få en teateroplevelse udover det sædvanlige, hvis man ikke har noget imod at stå op under forestillingen. The Globe Theatre på South Bank sælger 700 ståpladser på gulvet til hver forestilling i det runde teater for £5, og siddepladserne begynder ved £12. Til gengæld for ståpladserne får man en unik teateroplevelse i det runde teater, hvor man er meget tæt på skuespillerne, der i år (indtil medio oktober) opfører bl.a. Othello, The Merchant of Venice og Love's Labour Lost.
Teatret er bygget i bindingsværk og stråtag som en næsten tro kopi af Shakespeares oprindelige The Globe fra 1599, og er opført på omtrent samme sted. Det kan anbefales at tage en guidet tur i teateret i løbet af dagen, hvor man får en masse spændende viden om datidens teaterkultur, og om opførelsen af det nye teater. I underetagen - The Underglobe - kan man se verdens største udstilling om Shakespeare og hans samtid. The Globe har også en café med en fin udsigt over Themsen til Millennium Bridge og St. Pauls' katedralen.
The Globe er åben hver dag året rundt. Nærmeste undergrundsstationer er Blackfriars og London Bridge. Læs mere på www.shakespeares-globe.org.

www.shakespeares-globe.org

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen