Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Finnairs Airbusfly er de mest miljøvenlige Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Finnairs Airbusfly er de mest miljøvenlige

Udgivet: 19/6 2007 - Rejsenyt.

Finnairs Airbusfly er de mest miljøvenligeFinnair råder over den mest miljøvenlige Airbusflåde.

Finnair råder over den mest miljøvenlige Airbusflåde. Allerede for ti år siden, tog Finnair beslutningen om at vælge de miljøvenlige CFM56-motorer til deres Airbus A320flåde. Flåden benyttes på europæiske ruter og indenrigs. Også Finnairs nye langrutefly, Airbus A340, som benyttes på ruterne til Asien, er udstyret med CFM56 motorer.

Fokus på miljøet er ikke nyt for Finnair
”Finnair har haft en miljøvenlig europæisk flåde i næsten 10 år, mens vores konkurrenter først nu er hoppet med på vognen. MD-80 bruger eksempelvis 32 % mere brændstof per passager end Finnairs Airbus A320 maskiner”, forklarer Finnairs Heikki Helander, Director of Operations Engineering.

Nitrogenoxider er årsag til bekymring i mange lufthavne, da de har en negativ effekt på den lokale luftkvalitet. Effektiv udnyttelse af brændstof og lavere CO2-udslip går hånd i hånd: jo mindre brændstof der forbruges, jo mindre CO2 dannes der.

Finnair råder netop nu over en af europæisk lufttrafiks yngste flåder, med en gennemsnitlig flyalder på under fire år. Takket være den geografiske placering af Helsinki, har Finnair de korteste ruter mellem Asien og Europa. Siden 1999 har Finnair præsteret at forbedre deres samlede flådes brændstofudnyttelse med 25 %, og det er takket være fornyelser i flåden og miljøbevidste flyvninger. Ifølge FN er flytrafik skyld i 2 % af det globale udslip af kuldioxid.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen