Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Golf på de bedste linksbaner og mesterskabsbaner Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Golf på de bedste linksbaner og mesterskabsbaner

Udgivet: 29/2 2008 - Rejsenyt.

Golf på de bedste linksbaner og mesterskabsbanerPrøv 20 udfordrende golfbaner på Englands Golf Coast

Englands Golf Coast er et område langs med kysten i det nordvestlige England mellem Blackpool i nord og Liverpool i syd, med 20 udfordrende golfbaner, der alle er passet naturligt ind i de skiftende kystlandskaber, og som alle holder en høj standard.

Vil du følge i fodsporene på Jack Nicklaus, Seve Ballesteros og Tom Watson, så book en weekend eller en ferie i golfmekkaet i det nordvestlige England, der har lagt græs til Ryder Cup, PGA Championships, British Open og Womens Open, og tee ud på en af de udfordrende baner.

Facts om Englands Golf Coast:

- Englands Golf Coast har den højeste koncentration af mesterskabsbaner i verden. Syv af banerne er blandt de 36 bedste i Storbritannien, og tre af linksbanerne er blandt de 75 bedste i verden!
- Tre af de berømte linksbaner - Royal Birkdale, Royal Liverpool og Royal St. Annes - har tilsammen været vært for British Open-mesterskaberne ikke færre end 29 gange siden 1897.
- Royal Birkdale, der har de bedste tilskuerforhold af alle banerne, er vært for det 137. British Open i juli 2008.
- Centrum i Englands Golf Coast er byen Southport, og udover områdets 20 berømte baner er der 160 baner i det nordvestlige England, inden for en times kørsel fra Southport.

Området tiltrækker golfspillere fra hele verden, så spilletid og overnatning skal bestilles i god tid, f.eks. på www.englandsgolfcoast.com, og vælg mellem de mange forskellige tilbud, fra den livlige kystby Blackpool til hyggelige landsbyer inde i landet, fra Cheshire i syd til Lake District i nord.

Læs mere her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen