Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Hurtigruten omgivet af hvaler Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Hurtigruten omgivet af hvaler

Udgivet: 25/6 2009 - Rejsenyt.

Den 17. juni blev Hurtigrutens skib MS Finmarken omringet af en flok på omkring 100 grindehvaler uden for Trondheim.

Marinebiologer på stedet kalder det en sensation og en oplevelse for livet.
- Det var en fantastisk oplevelse og et majestætisk syn, siger kaptajn Jon Olaf Klodiussen. Han var på broen og sejlede på Trondheims fjord, da mandskabet fik øje på hvalerne. Kaptajnen sejlede forsigtigt gennem flokken af hvaler i omkring 30 minutter.
- Der var over 400 passagerer, der hang ud over rælingen for at se dyrene lege omkring skibet. Vejret var fantastisk, sceneriet flot – hvem kan ønske sig mere, når disse majestætiske dyr leger i vandet lige foran en?

Forskerskibet FF Gunnerus var også på stedet. Marinebiolog Geir Johnsen kalder begivenheden noget af det største, han nogensinde har set.
- Det skete virkelig også for os som forskere. Det er et sjældent syn. Hvalerne svømmede sammen i familier og legede rundt om skibet, siger Johnsen.
Norsk polarinstitut anslår, at det samlede antal grindehvaler i Nordatlanten er på ca. en million. Arten udviser en social adfærd og svømmer ofte i store stimer. Grindehvalerne er medlemmer af delfinfamilien og kan blive op til 7 meter lange. Hunnerne kan blive op til 60 år.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen