Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Ny Tv-serie omhandlende rejser på dk4 Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Ny Tv-serie omhandlende rejser på dk4

Udgivet: 3/9 2009 - Rejsenyt.

Langt om længe får Danmark sit helt eget danskproducerede rejsemagasin. Tv-stationen dk4 har i mere end fem år haft rejseprogrammer som en fast del af sendefladen. Nu lanceres Danmarks første rejsemagasin, hvor rejsestof, destinationer og ferieformer drøftes og diskuteres.

Langt om længe får Danmark sit helt eget danskproducerede rejsemagasin. Tv-stationen dk4 har i mere end fem år haft rejseprogrammer som en fast del af sendefladen. Nu lanceres Danmarks første rejsemagasin, hvor rejsestof, destinationer og ferieformer drøftes og diskuteres.

Programmet sendes to gange om måneden - første og tredje mandag kl. 22. Hvert program har tema på forskellige rejsemål og destinationer, hvor man også kan få inspiration til den årstid, der står for døren. Værten er den berejste journalist Anne-Vibeke Isaksen.
- Med 15 år i bagagen som rejsejournalist og mere end 200 tv programmer, glæder det mig oprigtigt, at dk4 nu tager endnu et skridt i at inspirere og hjælpe danskerne til at se verden. Jeg glæder mig til at få gæster i studiet og give danskerne endnu mere inspiration til at rejse ud både i Danmark og udlandet, fortæller Anne-Vibeke Isaksen, der selv rejser ca. fire måneder hvert år sammen med hendes mand fotograf Rasmus Schønning og parrets to børn på hhv. 5 og 7 år.

- Vi har i mere end fem år samarbejdet med Anne-Vibeke Isaksen om rejsestoffet, så dette tiltag er bare en udvidelse af et godt samarbejde. Anne-Vibeke er utrolig vellidt af vores seer og kender stofområdet efter mange år i marken, siger dk4s direktør Stig Hasner.

dk4 flyttes fra den 1. november til You Sees grundpakke, og udvider dermed sin dækning til at ramme ca. 70 % af den danske befolkning.

I det første program er temaet efterårsferie. Her får du tips til tre forskellige ferieformer på tre forskellige destinationer: Kroatien, Italien og Danmark.

Læs mere om alle indslag, se videoklip og saml rejseinspiration tv-programmets egen hjemmeside www.RejseAvisen.dk eller på www.dk4.dk.

Det første program sendes d. 7.9. kl. 22.00. Se flere sendetider på dk4.dk.

Læs mere

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen