Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Lissabon kåret til Europas bedste rejsemål Privatlivspolitik  
bildeleekspert.dk/tips
Rejsenyt

Lissabon kåret til Europas bedste rejsemål

Udgivet: 21/10 2009 - Rejsenyt.

Lissabon kåret til Europas bedste rejsemålHvert år uddeles rejsebranchens svar på filmbranchens Oscar, og i år vandt Portugal - og især hovedstaden Lissabon - flere priser i kategorien Europa.

Hvert år uddeles rejsebranchens svar på filmbranchens Oscar, og i år vandt Portugal - og især hovedstaden Lissabon - flere priser i kategorien Europa. Lissabon vandt bl.a. prisen for Europas bedste rejsemål for storbyferie, og Europas bedste krydstogts-destination - en pris som København har vundet flere år i træk, men altså ikke i år.

En pris overgår dog dem alle, nemlig prisen for det bedste rejsemål i Europa, og også her løb Lissabon med sejren foran rejsemål som Barcelona, London og Rom.

At prisen går netop til Lissabon, kan der være mange årsager til, men det er et faktum, at Lissabon - som er den billigste storby i Vesteuropa - de seneste år har oplevet en kraftig stigning i antallet af besøgende fra hele verden, og også fra Danmark. Et tydeligt bevis er, at der modsat tidligere, hvor der var en daglig afgang, nu er op til hele 3 daglige flyvninger med TAP Air Portugal og Cimber Sterling fra Kastrup lufthavn til Lissabon. At Lissabon har en spændende historie, et fantastisk klima og en beliggenhed ved Atlanterhavet, er altsammen med til at gøre en storbyferie i Lissabon til noget unikt!

Modtageren af de 3 priser er Lissabons Turistbureau, men også i kategorien Europas bedste golfresort og Europas bedste Boutique Resort vandt Portugal priser, nemlig Praia D´El Rey Marriott Golf & Beach Resort i Oeste, en times kørsel nord for Lissabon, samt Vila Joya. World Travel Awards uddeler priser ud fra besvarelser fra mere end 150.000 personer fra rejsebranchen, hvoraf ca. 100.000 arbejder i et rejsebureau. Siden 1993 har ansatte i rejsebureauer over hele verden deltaget i udvælgelsen af vinderne af den velanskrevne branchepris.

Kilde: Portugalbureauet

Find rejser til Lissabon her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen