Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Spies: Rejsesalg på samme niveau som før krisen Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Spies: Rejsesalg på samme niveau som før krisen

Udgivet: 21/1 2010 - Rejsenyt.

Spies: Rejsesalg på samme niveau som før krisenDen megen frost og sne har for alvor sat skub i salget af charterrejser, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Den megen frost og sne har for alvor sat skub i salget af charterrejser. Hvor branchen i 2009 sendte ca. 10 pct. færre gæster på ferie end året før, har salget efter nytår løftet sig til det niveau, som det havde før finanskrisen.

- Det vil nok være lidt for kækt at sige, at vi hermed aflyser krisen, men solen har lige nu fortrængt de sorte skyer. I årets første to uger har vi solgt ca. 30 pct. flere vinterrejser end i samme periode i fjor, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

- Vi har således solgt fire ud af fem af vinterens rejser. Pudsigt nok ser vi den samme positive tendens i alle tre skandinaviske lande. I skolernes vinterferie har vi ca. 800 pladser tilbage – fortrinsvis til De Kanariske Øer, siger Torben Andersen.

”Top 5” over de bedst sælgende vinterrejser hos Spies ser lige nu således ud (i parentes placeringen på samme tidspunkt i fjor):

1) Gran Canaria (1)
2) Tenerife (2)
3) Thailand (5)
4) Madeira (-)
5) Ægypten (-)

Når det gælder sommerrejser, ser ”Top 5” over danskernes sommerfavoritter således ud:

1) Mallorca (1)
2) Tyrkiet (5)
3) Chania på Kreta (2)
4) Rhodos (3)
5) Kos (-)

- For Bulgarien ser nedturen ud til at fortsætte i sommeren 2010. Sidste år tog ca. 42.000 danskere på ferie ved den bulgarske del af Sortehavet – mere end en halvering i forhold til sommeren før, siger Torben Andersen.

Søg rejser her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dks brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen