Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Stadig flere kickstarter foråret med en weekendrejse Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Stadig flere kickstarter foråret med en weekendrejse

Udgivet: 3/2 2010 - Rejsenyt.

Stadig flere kickstarter foråret med en weekendrejsePriskrigen imellem lavprisselskaberne smitter af og giver lavere priser på f.eks. storbyrejser. danskerne kan f.eks. komme til Rom i tre dage for fra 1.144 kr.

Perioden marts til maj er årets mest populære periode for storbyferier, og hos Spies er efterspørgslen på kortere rejser til de populære storbyer hastigt voksende.

- I 2009 øgede vi vores salg af weekendrejser med 20 % i forhold til året før. Og den øgede efterspørgsel holder i det nye år – takket være den hårde priskonkurrence mellem flyselskaberne på specielt storbyerne. Det – kombineret med vores storkøb af hotelværelser – gør, at prisen på weekendrejser fra Danmark er lavere end i det øvrige Norden. Den mest populære rejselængde er med 2 eller 3 overnatninger, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Forårets bedst sælgende storbyer er ”The Big Five”: London, Rom, Paris, Barcelona og New York.

- Priskrigen i luften er lige nu så hård, at selskabet kan sælge en rejse til Rom i februar med to overnatninger for fra 1.144 kr. Vil man hellere til London, kan det gøres for fra 1.127 kr., mens tre nætter i New York kan gøres fra 3.874 kr., fortæller Jan Vendelbo.

Hvor storbyferier tidligere tiltrak par, tager fortsat flere familier – og gerne tre generationer – på opdagelse i Europas storbyer. Disneyland Paris er i år røget ind som nummer seks på ”Top 10” over Spies´ bedst sælgende weekendrejser – takket være specialtilbud på familiepakker.

”Top 10” over bedst sælgende forårsrejser iflg. Spies:

1. London
2. Rom
3. Paris
4. Barcelona
5. New York
6. Disneyland Paris
7. Prag
8. Dublin
9. Lissabon
10. Berlin

Søg weekend- og storbyrejser her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen