Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > 25.000 danskere stikker af fra vinteren Privatlivspolitik  
Rejsenyt

25.000 danskere stikker af fra vinteren

Udgivet: 9/2 2010 - Rejsenyt.

25.000 danskere stikker af fra vinterenI år bliver vinterferien virkelig en "ferie fra vinteren". Ca. 25.000 danskere forventes i uge 7 og 8 at udskifte kulde og sne med sol og sommer.

I år bliver vinterferien virkelig en "ferie fra vinteren". Ca. 25.000 danskere forventes i uge 7 og 8 at udskifte kulde og sne med sol og sommer.

Af dem vil de ca. 18.000 tage til De Kanariske Øer, hvor temperaturen i øjeblikket ligger på den gode side af de 20 grader.

- Selv om danskerne lige nu er godt trætte af kulden og køber charterrejser i stort tal, har branchen ca. 2.200 rejser tilbage i de to uger, hvor vinterferien ligger - alt efter geografi. Størst er udvalget fra København, hvor vi har ca. 250 pladser i hver af de to uger, mens jyderne kan vælge mellem i alt 180 pladser i Billund og 100 pladser i Aalborg. En rejse for fire personer til Hotel Los Arcos på Gran Canaria kan den 12. februar gøres for 14.996 kr. for to voksne og to børn mellem to og 11 år, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Danskernes feriefavoritter om vinteren, De Kanariske Øer, mærkede i 2009 en nedgang i antallet af besøgende på 12,3 pct. i forhold til året før. Mens antallet af skandinaver kun er faldet beskedent, er det engelske marked gået kraftigt tilbage på grund af bl.a. den svage kurs på det engelske pund. Sidste år besøgte 8,2 millioner udenlandske turister De Kanariske Øer, mens 1,8 millioner spaniere fandt vej til de solrige øer ud for Afrikas kyst.

Find din næste rejse her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen