Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Bæversafari på grænsen mellem Norge og Sverige… Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Bæversafari på grænsen mellem Norge og Sverige…

Udgivet: 20/6 2014 - Rejsenyt.

Bæversafari på grænsen mellem Norge og Sverige…Sommerferien nærmer sig, og det er tid til at se sig om efter oplevelser og udflugter, det er let at tage til. I den smukke grænseregion Hedmark og Värmland i Norge og Sverige lokker bæversafari og tømmerflåde-sejlads.

Det er blevet en trend de seneste år at sætte ro, fordybelse og samvær øverst på dagsordenen, når kalenderen er pakket væk, og der kun står én ting på to-do-listen: Ferie.

I Hedmark i Norge og Värmland i Sverige har man muligheden for at dyrke roen og familien. Tag for eksempel børnene med på en guidet kanotur arrangeret af Finnskogen Opplevelser i den uspolerede natur. Her bliver man lært op i kanosejladsens kunst, hvorefter sejlturen går gennem det blikstille vand. Der er rig mulighed for at fiske, og når familien ankommer til lejrpladsen, bliver der tændt op for bålet og kogt kaffe. Turen koster cirka 320,- DKK for voksne og cirka 180,- DKK for børn. For samme pris kan man også tage på bæversafari, som foregår i kanoer. Turen starter sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, for der er chancen for at se bævere størst. Fra Kongsvinger padler man op ad elven til Vingersjøen og ser bæverhytter på den hyggelige kanotur. Du kan læse mere på www.husky-tour.no/beversafari/.

Glid ned ad elven i Värmland – på din egen tømmerflåde

I Värmland i Sverige, kun en 1 time og 45 minutters kørsel fra Vingersjøen, har man mulighed for at bygge sin helt egen tømmerflåde. Tag turen til Gunnerud, hvor man starter med at få information. Herefter tager en instruktør familien med til Stöllet, hvor det nye fartøj skal bygges – og så kan turen begynde. Langsomt glider man ned ad Klarälven med udsigt til vildmarken og de små landsbyer langs kysten, og er man heldig, spotter man en bæver eller to. Der er nemlig gode muligheder for at møde bævere her også. - Et minde for livet både for store og små – og ifølge National Geographic et helt uforglemmeligt eventyr, som skal prøves mindst én gang i livet. Du kan læse mere om tømmerflådesejladsen på www.vildmark.se.

Læs mere om ferie i naturen her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen