Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Er børnene svære på kør-selv-ferien? Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Er børnene svære på kør-selv-ferien?

Udgivet: 20/6 2012 af Rejsestart.dk

Er børnene svære på kør-selv-ferien?Hvornår er vi der? Jeg skal tisse! Kasper tog min sidste vingummi! Far, sover du? Vi kender det alle. Der bliver aldrig stille på bagsædet. Men det skal ikke afholde familien fra at tage på kør-selv-ferie. Her er et par gode råd til at få en god tur.

Masser af sund snack, korrekt monterede autostole og gode lege er et godt udgangspunkt for en vellykket kør-selv-ferie med børn. Det handler om at gøre bilen til en god, sikker base for hele familien i rigtig mange timer.

"Hvornår er vi der?" – lyder det typisk fra bagsædet på kør-selv-ferien. Men det kan anbefales at gøre køretur, kilometer og afstand til en leg. Så kan det nemlig være sjovt for børnene at følge med i, hvor langt man er nået.

Man kan f.eks. dele turen op i 12 dele og rykke pilen på p-skiven, for hver gang en tolvtedel er nået. Man kan også tage en kopi af et kort, hvor hele ruten er med, så kan børnene selv tegne ruten ind og farvelægge kortet.

”Opskriften på den vellykkede kør-selv-ferie består i at forberede hele familien på, at ferien begynder, når man sætter sig ind i bilen hjemme i Dannmark. Det handler ikke udelukkende om at komme frem til feriestedet, idet selve køreturen også er en del af ferien. Når børnene hygger sig i bilen, bliver køreturen både sjovere og mere sikker for alle. Det er derfor vigtigt med underholdning og forplejning til børnene på rejsen,” fortæller FDMs feriekonsulent Frederik Valmin.

Nintendo, iPod, iPad, lydbøger og ikke mindst dvd-afspiller er populært tidsfordriv på den lange tur. Fællesleg kan i høj grad også vække begejstring hos de yngste passagerer.
I lege som "gæt et dyr" og "20 spørgsmål til professoren" tænker én på et dyr eller noget andet, de andre skal gætte ved hjælp af spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej. En anden god leg er "Skift ét bogstav i ordet ud", hvor én for eksempel siger kok, den næste siger kop, den tredje siger hop og så videre.

Husk pauserne
Børnefamilier anbefales at holde pause jævnligt undervejs, gerne cirka hver 2.-3. time. Jævnlige pauser kan også modvirke køresyge.
Vælg servicestationer med gode toiletforhold og allerhelst med en legeplads eller et grønt område.

Medbring gerne en bold eller et sjippetov til at lege med på rastepladserne undervejs.

Sluk for slikket og spis sunde snacks
Undgå at købe for meget usund mad og søde sager på turen, men medbring mad og drikke til rejsen. Allerhelst sunde snacks i form af skåren frugt & grønt, rosiner og en sund madpakke.
Medbring drikkevand i halvliters flasker, og medbring nogle fyldte flasker med frossent vand, så er der koldt vand til hele turen.

Sikkerheden i top!
Sidst men ikke mindst skal sikkerheden være i orden. Sørg for at samtlige autostole er korrekt monteret og tilpasset det enkelte barn. Ekstra puder og tæpper kan gøre det hyggeligt og mere behageligt at sove på bagsædet.
Det kan være livsfarligt at have ting liggende frit i bilen, hvis der pludselig er brug for en hård opbremsning.

Opbevar derfor børnenes legetøj, bøger, blade, Nintendo og så videre i ryglænslommer på bagsiden af forsæderne. Eller sy selv en smart beholder med motiver, som børnene kan se på undervejs.

BEgynd at planlægge din kør-selv-ferie her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen