Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Har du den rigtige rejseforsikring? Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Har du den rigtige rejseforsikring?

Udgivet: 28/1 2011 af Rejsestart.dk

Vinteren er over os, og det betyder, at vinterferien er nært forestående. Traditionelt er det ensbetydende med, at mange tager af sted på skiferie, hvilket igen betyder, at mange pådrager sig skader. I den forbindelse er det værd at huske, at det gule sygesikringsbevis ikke dækker hjemtransporten efter et hospitalsophold.

Derfor skal du huske, at du bør have en rejseforsikring. Vi vil prøve at guide dig gennem rejseforsikringsjunglen – det kan være svært at overskue, hvad der er det rigtige.

Tager du på ferie 1-2 gange årligt?
Da vil det nok være fordelagtigt for dig at købe en såkaldt ”Ferierejseforsikring”, hvor du kan købe en rejseforsikring til en specifik rejse. På den måde kan du betale et grundbeløb, og derudover en fast pris pr. dag du er af sted. Dermed er du sikret på din ferie uden at skulle betale for et helt år.

Rejser du ofte i hele verden – weekendture, vinterferie, sommerferie osv.?
Folk, der rejser flere gange årligt, vil med fordel kunne benytte ” Årsrejseforsikring Verden”, hvor man er dækket hele året rundt – i hele verden. Denne dækker alt lige fra forsinket bagage (efter 5 timer) til personskade (op til 10 mio. kr.) og tingskade (op til 5 mio. kr.). Du er altså dækket fuldt ud årets 365 dage og i hele verden.

Rejser du ofte i EU/EØS?
Da er spørgsmålet igen, hvorvidt du vil være helt dækket ind, eller om det er nok blot at have dækket hjemtransporten ved eventuel tilskadekomst, sygdom eller lignende. De fleste forsikringsselskaber tilbyder en fuld rejseforsikring, der er gældende inden for EU/EØS samt en hjemrejseforsikring gældende inden for EU/EØS, der dog kun dækker hjemrejsetransporten.

Forsikringen med den fulde dækning giver dig bl.a. muligheden for, at få en du kender fløjet ud til dig på destinationen, såfremt du bliver syg eller kommer til skade. Ønsker du i stedet at komme til Danmark, kan du også her have en ledsager. Denne dækker både ødelagt ferie, forsinket bagage (500 kr./dag), hjemtransport af bil osv.
Specielt for skiferien dækker den også forsinket ankomst af udstyr, hvilket er takseret til 2.500 kr.

Hjemrejseejseforsikringen tilbyder ikke helt samme muligheder for at få en person fløjet hen til dig, men tilbyder dig ligesom ovenstående at blive fløjet til Danmark, hvis du har brug for dette.
Hvad end du bestiller hjemrejseforsikringen eller rejseforsikringen med fulddækning, har du muligheden for at få dækket udgifterne ved at få fløjet egne børn under 18 år samt din og deres bagage til Danmark.

Afbestillingsforsikringer
Du har mulighed for at købe de fleste forsikringer med afbestillingsforsikringer. Ligeledes er det muligt at købe afbestillingsforsikringen særskilt. Denne type forsikring dækker, hvis du skulle blive nødsaget til at afbestille din ferie. Det kan fx være ved sygdom/dødsfald hos medrejsende, brand i hus eller virksomhed, du ikke består en eksamen og reeksamen ligger i rejseperioden, du bliver sagt op eller lignende.


EU-landene = Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland, Sverige, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet, Rumænien og Bulgaruen
EØS-landene = EU-landende inkl. Norge, Island og Liechtenstein.


Der tages forbehold for ændringer i vilkår, priser el.lign.


 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen