Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Passion for vintage gin førte til dansk succes i Bermondsey, London. Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Passion for vintage gin førte til dansk succes i Bermondsey, London.

Udgivet: 25/1 2016 af Rejsestart.dk

Passion for vintage gin førte til dansk succes i Bermondsey, London.Christian Jensens smukke destilleri ligger i det spændende område Bermondsey i London, hvor der sættes en ære i at destillere luksus-gin efter de gode gamle opskrifter.

Christian startede egentlig sin karriere i IT-branchen – en karriere der tog ham til London. I 1997, for 17 år siden, bosatte han sig i Bermondsey syd for Themsen – et distrikt der for flere hundrede år siden var kendt for sine gindestillerier.

Bermondsey
Bermondsey var i midten af det 19. århundrede både et centrum for handel og industri, og et berygtet slum. Tæt på Themsen og proppet med pakhuse, var det stedet, hvor Londons mad blev produceret og opbevaret.
I dag er pakhusene blevet til restauranter, og i weekenderne bliver området til et madmarked med lækre delikatesser til lokalbefolkningen og besøgende. Bermondsey bevarer arven som Londons ”spisekammer" og destillerer den historiske gin i en ombygget jernbane-svang og med tog tordende hen over deres hoveder, er de stolte af at være en del af denne tradition.

En helt unik oplevelse
Christian Jensens destilleri er i sig selv et besøg værd. Det ligger i en jernbane-svang under hovedlinjen, der forbinder London Bridge Station til den sydøstlige del af England. Det er designet og bygget efter Christian Jensens præcise angivelser, af selveste John Dore & Co – verdens ældste ingeniørvirksomhed med speciale i destillerier. Gemt væk bag selve destilleriet er et fuld udstyret laboratorie, hvor spiritussen bliver udviklet og forfinet løbende.
Hvis man ligesom Christian Jensen, har en passion for gin, eller måske bare smuk arkitektur, er destilleriet åbent for tours hver lørdag, hvor man også kan få lov at smage den danske gin.

Ginen der destilleres
Christian Jensen smagte for første gang i 2001 sin første vintage gin fra Londons gamle destillerier, og det var her, hans rejse begyndte. Det blev hans mission at skabe sin egen gin, som hyldede disse gamle opskrifter. Hvilket er årsagen til, at Jensen’s Gin destilleres i små partier, hvor der kun bruges traditionelle ginplanteekstrakter.

Jensen’s Old Tom opskrift stammer en destilleri håndbog fra 1840'erne. Det er en sand Old Tom gin, som ligner dem, der blev drukket i midt-slut 1800-tallet. Usødet og jordnær med en dyb smag, der tilføjer kompleksitet til mange drinks.
Jensen’s Bermondsey Dry gin er en genskabelse af en klassisk, gammeldags London Dry. Glat og afrundet, med delikate blomster- og citrusnoter er det en uundværlig gin til en Dry Martini.

Altså, er der faktisk ikke noget nyt ved Jensen’s, men måske er det dét, der gør den så anderledes. Destilleret i Bermondsey, London, er Jensen’s gin som den var. Som en gin burde være.

Jensen’s Gin i Danmark
Bermondsey Destillery sendte sin første egenproducerede ginflaske på markedet i august sidste år og siden er det efterhånden blevet til rigtig mange ginflasker.
Nu er ginen også til at købe i Danmark, og Christian håber, at det danske marked vil tage godt i mod hans gin, og at han med sin passion måske kan inspirere endnu flere til at gøre lidt ekstra ud af weekendens gin & tonic.

Jensen’s kan købes hos Juuls Vinhandel på Værnedamsvej i København og andre udvalgte specialvinhandlere.


 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen