Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Mød en ægte ostebonde i Alperne Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Mød en ægte ostebonde i Alperne

Udgivet: 30/3 2012 af Rejsestart.dk

Mød en ægte ostebonde i AlperneI Kitzbühler Alpen - Brixental kan du henover forår og sommer nyde Hans Walchs oste i skønne omgivelser på bjergsiden.

Unge Hans Walch har taget fat i gamle dyder i Brixental, og giver dem nyt liv. Som at fremstille og servere ost lige midt på alpen, hvor køerne går. Og hans osteværtshus, som han kalde Kasplatzl, er det store hit på bjerget.

Den lokale og ganske unge Hans Walch har rødder i det østrigske bjerglandbrug. Nu har han besluttet at give den industrielle ost baghjul, og følge de oprindelige traditioner for 100 % håndlavet ost af nymalket mælk.

Samtidig vil han præsentere sine produkter, så de følger tidens madtrend: Autentiske og lokale råvarer med masser af historie, serveret i en afslappet, men delikat stil. Til formålet har han bygget en frisk ny Alm - en østrigsk bjerghytte, hvor han har mejeri og servering.

Køer lige udenfor
Kasplatzl er en stor østrigsk træhytte med solterrasse. Herfra kan man se ud over frodige grønne bjergsider fra 1.140 meters højde. Udenfor græsser de køer, der leverer mælk til Hans Walchs oste. Indenfor er der også frit udsyn til det håndarbejde, mejeristerne udfører for at lave mælk til ost.

Derfor kan man som underholdning til frokosten nyde synet af ostemageren, der rører i de store kar, hælder op og gør klar til at presse ostene

”Friskosten er hurtigt parat, mens vores bjergost først skal presses og hvile i et halvt til et helt år, alt efter hvor stærk den skal være," forklarer Hans Walch, der også fremstiller grove pølser og røget kød af sin egne svinebestand. ”Og min søster samler bær, så nu forsøger vi også med marmelader," fortæller han.

Morgenkaffe i det fri
Mejeriet fungerer også som restaurant med servering af god bjergkost: Rustikke pølser, røget kød, oste, naturligvis, og hjemmebagt mørkt brød. Gode enkle sager, uden nogen tilsætningsstoffer.

Der er også salg ud af huset, så det er muligt at købe en posefuld alpe-friske madvarer med hjem fra ferien. Eller få pakket en skøn frokost til vandre- eller cykelturen.

”Og hvis man kan komme tidligt op, er der ikke noget bedre end varm morgenkaffe og vores hjemmelavede specialiteter her på terrassen med udsigt over bjergkammen," fortæller Hans Walch, der serverer morgenmad fra 8.30 til 12.00 i sommersæsonen.

Det er også muligt at bestille en guidet tur til ostehytten. Med i prisen er smagsprøver på Hans Walchs delikatesser.

På snyde-cykel til ostehuset
Den naturskønne vej gennem Kitzbühler Alpen - Brixental, fra byen Kirchberg og op ad bjergsiden til Kasplatzl, kan tilbagelægges på en halv time ved hjælp af en E-bike: En cykel med indbygget hjælp i form af et genopladeligt batteri.
Man kan sætte mere eller mindre kunstig medvind på sin cykeltur, der gør det let at cykle i bjerge, skønt man ikke er i Tour de France form.

Cyklerne er nemme at betjene og kan lejes med eller uden guide.

Kasplatzl holder åbent dagligt fra juni til september, dog er der lukket mandage i maj. Resten af året er der åbent torsdag til søndag. Dog afhænger det af vejret. Bjergene bestemmer, så ring, hvis du er i tvivl.

Læs mere på Kasplatzls hjemmeside

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen