Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Nyt rundrejse-hit Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Nyt rundrejse-hit

Udgivet: 9/4 2012 af Rejsestart.dk

Nyt rundrejse-hitEfter at have rejst rundt i verden med bus, tog og skib har danskerne nu taget seneste rundrejsehit til sig, nemlig AirCruise, hvor man flyver rundt fra sted til sted.

Op mod 1.000 danskere har valgt at prøve et lufteventyr i USA, og derfor tilbyder FDM travel nu også AirCruise i Florida og Caribien.

I 1960’erne og 1970’erne kørte fyldte turistbusser ned ad den tyske Autobahn fulde af ferieglade danskere på vej mod sydens sol.
I 1980’erne og 1990’erne kørte de unge Europa tynd i skramlende tog på den årlige interrail-tur og oplevede europæiske afkroge gennem et togvindue.

Fra årtusindskiftet begyndte familier med både små og store børn at rejse rundt og opleve verden fra vandsiden, da krydstogt ikke længere var forbeholdt velhavende seniorer.

Seneste rundrejsehit er AirCruise, og mange danskere har allerede taget vel imod muligheden for at opleve verden fra luften. Siden introduktionen har FDM travel oplevet stigende efterspørgsel på AirCruise i USA og udvider nu med AirCruise i Florida og Caribien med afgang fra Orlando.

Nemt og bekvemt
Markedschefen hos FDM travel, Line Danvad, fortæller, at behovene under rejsen har ændret sig, og danskerne efterspørger i højere grad den nemme rejse.

”Vi oplever, at mange familier med eller uden børn sætter stor pris på mageligheden ved ikke at skulle tænke over næste stop på deres rundrejse eller bære kufferter ud og ind af en bil samtidig med, at de gerne vil se noget forskelligt og opleve det store land, som USA er. Lufteventyret er ideelt til dette behov”, siger Line Danvad.

75 % af Skandinaviens AirCruise-rejsende er danskere, og interessen for luft-rundrejser er stigende. FDM travel tilbyder i dag AirCruise med afgang fra New York og Los Angeles og udvider fra efteråret med en rute i Caribien.

Kombiner med kør-selv
Med den nye rute, der har afgang i Florida, tilbyder FDM travel således AirCruises i tre klassiske kør-selv-områder, og det er derfor oplagt at supplere et AirCruise med en kort kør-selv-ferie eller med ophold i New York, Los Angeles eller besøg i en af Orlandos mange forlystelsesparker.

”FDM travels seneste AirCruise oser af caribisk stemning, idet man flyver fra Orlando til Bahamas, Cayman Islands og Mexico. Undervejs er der god mulighed for at bade, snorkle, se mexicanske pyramider og smage på det caribiske køkken”, fortæller FDM travels markedschef Line Danvad.

På et AirCruise flyver man med et større privatfly, benytter VIP lounges, kører i bus til og fra flyet og undgår ventetid i lufthavnskøer og ved sikkerhedskontrollen. Kufferterne leveres direkte til hotelværelset, så der er god mulighed for at kombinere afslapning med oplevelser.

Læs mere om FDM travels nye AirCruise på deres hjemmeside.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen