Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Oplev newyorkernes New York Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Oplev newyorkernes New York

Udgivet: 21/8 2012 af Rejsestart.dk

Oplev newyorkernes New YorkDet kan være svært at prioritere, hvad der skal ses, når man besøger den vel nok mest besøgte by i mulighedernes land. Men her er en guide til, hvordan du får en smag af newyorkernes New York, så du ikke kun får lagt vejen forbi de obligatoriske turistattraktioner.

Times Square, Empire State Building, Frihedsgudinden, Broadway, Guggenheim, Brooklyn Bridge og 5th Avenue. New York er et overflødighedshorn af storbytilbud, og der findes metervis af bøger og artikler, der guider turisterne rundt i storbyen over alle storbyer.

Hvert år rejser mere end 30.000 danskere til USA, heraf rigtig mange til New York, men hvilke attraktioner og gemte perler anbefaler de lokale, de, der bor og arbejder i byen og kender vejen til det autentiske New York?

”Mange New York-rejsende vender tilbage til byen og vil på andet, tredje eller måske femte besøg gerne opleve noget mere end de klassiske seværdigheder. Og nogle førstegangsbesøgende vil ligeledes gerne have tips til ’den gode kaffebar rundt om hjørnet’,” fortæller markedschef i FDM travel, Line Danvad.

Hermed en lille smagsprøve på FDM travels newyorker-insidertips.

”Avenue C i Alphabet City er fyldt med fede barer. Fra 5th til 10th Street kan du zigzagge dig fra det ene sted til det andet, og du vil have det sjovt alle steder! Der er for eksempel barerne Summit, Zum Schneider, Esperanto, hvor vi arbejder, og Nublu, som har live jazz. Der er happy hour de fleste steder, og mange kendte går i byen i det område. Vi har f.eks. betjent Courtney Love.” (Zoe og Oihana, tjenere i East Village på Manhattan)

”Tag på Dean’s Pizza og bestil deres firkantede pizza. Den er virkelig lækker med friske ingredienser og en tomatsovs, der ikke smager, som om den kommer fra en dåse.
Prøv også Café Boat Basin, som ligger helt ned til Hudsonfloden. Det er ligesom at være på picnic. Man sidder og kigger på solnedgangen over floden, og de griller hamburgerne over åben ild.” (Elizabeth Silverman, konsulent i Upper West Side på Manhattan)

”Besøg Brooklyn Bridge Park ved siden af Brooklyn Bridge. Fantastisk udsigt til Manhattan. Derfra kan man tage færgen til Governors Island. Der er dejligt om sommeren, og sommetider er der koncerter og andre forestillinger.” (Tajh, billedkunstner på Long Island)

God fornøjelse i byen, der aldrig sover.

Find din næste storbyferie her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen