Saab… Husker du Pippi Langstrømpes limonadetræ? Nu kan du selv opleve det og få et indblik i arnestedet for Astrid Lindgrens magiske fantasi, dér hvor det hele startede.">
Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > På besøg i Astrid Lindgrens fantasi Privatlivspolitik  
bildeleekspert.dk/tips
Rejsenyt

På besøg i Astrid Lindgrens fantasi

Udgivet: 18/5 2014 - Rejsenyt.

På besøg i Astrid Lindgrens fantasiSverige er andet end skiferie, Ikea og Saab… Husker du Pippi Langstrømpes limonadetræ? Nu kan du selv opleve det og få et indblik i arnestedet for Astrid Lindgrens magiske fantasi, dér hvor det hele startede.

I naturen omkring barndomshjemmet i Småland havde Astrid Lindgren en lykkelig barndom. Området, hun legede i, omsatte hun senere til en uudtømmelig kilde for ideer, hun kunne bruge i sine litterære værker. Dér fandt hun blandt andet træet, der inspirerede hende til ’limonadetræet’ i Pippi Langstrømpe.

Nu kan man selv opleve træet, der stadig står, når Astrid Lindgrens Have åbner den 14. juni i år. Her kan den fantasielskende gæst gå en tur i Astrid Lindgrens inspirations-have i Kulturcentrum Astrid Lindgrens Näs. Området er det første, der åbner, i et stort planlagt haveprojekt – alt sammen inspireret af Astrid Lindgrens tætte forhold til naturen. Frem til 2018 vil haverne løbende blive udviklet.

Midtpunktet i Kulturcentrum Astrid Lindgrens Näs i Vimmerby er en udstilling om Sveriges mest berømte børnebogsforfatters liv og værker samt barndomshjemmet, der er autentisk indrettet.

Omkring hjemmet finder man haverne, der ikke kun skal nydes med øjnene, men derimod af flere sanser. Konceptet bag haverne er designet af landskabsarkitekt Karin Eliasson.

„Astrid Lindgren fortalte ofte om sit nære forhold til naturen og om, hvor vigtig den var for hendes litterære værker. Hun var dog ikke nogen speciel stor fan af klassisk anlagte haver med ordnede stier og bede,” fortæller Karin Eliasson og fortsætter:
”Derfor skabte vi ikke en pyntehave, men koncentrerede os derimod om sten, træer og planters betydning for mennesket - for Astrid Lindgren var disse levende væsener,” forklarer Karin Eliasson.

Ligesom Astrid Lindgrens historier lever videre og udvikler sig hos deres læsere, er målet, at haverne også skal fornyes og ændres hvert år – som en historie, der fortsætter.

Læs mere om haveprojektet og Kulturcenter Astrid Lindgrens Näs på www.astridlindgrensnas.se

Entré til Kulturcenteret koster i løbet af sommeren 120,- SEK (100,- DKK) for voksne, mens entreen for børn under 16 år er gratis.

Åbningstider for Astrid Lindgrens Näs:
1. marts - 18. maj: Onsdag-søndag kl. 11.00-16.00.
19. maj - 31. august: Dagligt kl. 10.00-18.00.
1. september - 30. september: Dagligt kl. 11.00-16.00.
1. oktober - 31. december: Onsdag-søndag kl. 11.00-16.00.
Er du interesseret i mere information om Astrid Lindgren og hendes forfatterskab så kan du læse meget mere på wikipedia

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen