Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Pas på med kopivarer Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Pas på med kopivarer

Udgivet: 10/7 2012 af Rejsestart.dk

Planlægger du en tur til Italien, skal du være ekstra opmærksom på, om du køber kopier eller ægte varer. Du kan i værste fald havne i fængsel.

Det kan koste dig en bøde på flere tusind euro og i værste fald fængselsstraf, hvis du køber kopivarer på rejse i Italien. Bryder du lokale regler, når du er på rejse, så risikerer du også straf efter lokale regler, lyder advarslen fra Forbruger Europa.

Hvis du skal besøge Italien til sommer, så gør du klogt i at undgå fristelsen til at købe kopier af Gucci-solbriller og Prada-tasker fra gadesælgere og boder på stranden.

Køb og salg af kopivare er strengt forbudt i landet, og såvel køber som sælger straffes hårdt. Det fastslår Forbruger Europas italienske søsterkontor.

"I Danmark må du gerne købe og eje kopivarer. Du må bare ikke sælge dem. Men reglerne i Italien er væsentligt strammere end i Danmark, også selvom begge lande er medlemmer af EU," siger Martine Kiding, leder af Forbruger Europa i Danmark.

Reglerne for køb af kopivare i Italien er ikke til at tage fejl af. I et nyhedsbrev skriver Forbruger Europas italienske søsterkontor at:

"Den, der køber en vare, som på grund af kvalitet eller pris indikerer, at varen er en kopi eller af tvivlsom oprindelse, kan blive straffet."

Vær altid opmærksom på lokale regler
Danske turister skal altid være opmærksomme på, at når de er gæster i andre lande, så kan der gælde strengere regler på områder, hvor Danmark har andre og måske mere lempelige regler.

"Bryder man reglerne i det land, man er gæst i, så risikere man man også at blive straffet efter lokale regler," fastslår Martine Kiding. Hun opfordrer også danskerne til at lade allerede købte kopivarer blive hjemme, hvis de skal på ferie i Italien.

"Hvis du har en kopi af et par Gucci-solbriller på i Italien, så kan det være svært at bevise, at de er købt i Danmark, hvis du står ved siden af en gadesælger, som sælger de samme briller. Det kan godt få dig i problemer," advarer hun.

Spot en kopi
Hvordan kan man være sikker på, om en vare er en kopi? Der findes nogle grundlæggende indikatorer.
Hvis prisen er meget lav, bør du være på vagt og undersøge, hvad årsagen er.
Spørg om varen er original, hvis du er i tvivl.
Kræv at få et bevis på det.
Sørg altid for at få en kvittering og gem den.
Vær særlig forsigtig og mistænksom, hvis du handler med en gadesælger.

Læs mere om kopivarer på www.forbrugereuropa.dk

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen