Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Salzburg - monstrenes hjemby Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Salzburg - monstrenes hjemby

Udgivet: 19/3 2012 af Rejsestart.dk

Salzburg - monstrenes hjembyI foråret lægger Salzburg hjem til mere eller mindre farlige monstre med udstillingen "Ungeheuerlich!" på avantgardemuseet Museum der Moderne.

Monstrene på udstillingen sætter kuldegysninger og gåsehud på familiernes museumsprogram dette forår.
Udstillingen ”Ungeheuerlich!”, eller på dansk: ”Uhyggeligt!”, byder på oplevelser og workshops til midt i sommerferien.

Den underholdende udstilling vil give børnene en frydefuld skrækblandet oplevelse, samtidig med at de distancerer sig fra angsten for både edderkopper og spøgelser ved hjælp af lune.

Alle fra fem år og opefter kan 'nyde godt' (eller uhyggeligt) af udstillingen, men angsten for de langhårede monstre under sengen fortager sig jo på et tidspunkt, og så fordufter uhyggen muligvis med fantasierne. Dog skulle der stadig være oplevelser at hente for hele familien.

Børn elsker at gyse
Christine Forstner fra Museum der Moderne fortæller, at "Ungeheuerlich!" er noget særligt:

”Med denne specielle børneudstilling har kunstnerne taget udgangspunkt i, hvad der på én gang skræmmer og fascinerer børn: Et godt gys. Med de humoristiske fremstillinger af alt muligt uhyggeligt, hjælper vi børnene til at tackle selv den værste drømmetrold”, fortæller hun og tilføjer, at også forældre vil finde udstillingen underholdende, fordi det er kunst på højt niveau med navne som Alfred Kubin og kunstnergruppen Gelitin.

Desuden indeholder udstillingen flere interaktive stationer, hvor børnene for eksempel kan begive sig ind i rædselskabinettet forsynet med pandelamper, og lyse på uhyrerne, så de mister deres kraft. Ligesom man selv kan forvandle sig til et gespenst og lave skyggespil ligesom et spøgelse.

Et godt hjem til monsteret
Den 20. marts er temaet ”Også monstre har brug for et hjem”. Her får monstrene med børnenes hjælp et hjem i form af syltetøjsglas og lignende.

Den 15. maj er der værksted med origamikunstneren, Christina König, der lærer børnene at folde uhyggelige skabninger af papir, så man selv har kontrol over dem!

Den 29. maj bliver der bygget drømme-fangere, der kan afvise samtlige uhyrer, der kommer snigende om natten, og den 12. juni handler det om at tage aftryk af de fodspor, som store uhyrer sætter, når de tager på togt i menneskenes verden.

Aldersgruppen er 6-9 år, og workshop'en foregår på tysk. Men det er museets erfaring, at børn er så visuelle, at de kan få udbytte af programmet, uanset hvor de kommer fra. Blot de er udadvendte, og selv har lyst til at være med.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen