Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Sunde solvaner: Solhat, solcreme og siesta i skyggen Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Sunde solvaner: Solhat, solcreme og siesta i skyggen

Udgivet: 16/5 2012 af Rejsestart.dk

Sunde solvaner: Solhat, solcreme og siesta i skyggenRejseselskaber bakker op om årets solkampagne, der i dag blev skudt i gang af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Skal man på ferie til sydens sol, skal man selvfølgelig nyde det dejlige vejr – og gerne også komme hjemme med en frisk kulør. Det er dog yderst vigtigt at dyrke solen med omtanke, så ferien ikke bliver ødelagt på grund af solskoldning og dermed en øget risiko for kræft i huden.

FDM Travel går i spidsen, når det gælder om at gøre solgæsterne opmærksomme på de farlige stråler.

”FDM travel sender hvert år tusindvis af familier på ferie i sydens sol og tilsvarende på FDMs campingpladser herhjemme i Danmark. Vi opfordrer alle til at beskytte sig i solen og til at give børnene sunde vaner i solen fra en tidlig alder. Det gør dem også mere påpasselige, når de som teenagere og unge skal ud i solen,” fortæller markedschef i FDM travel, Line Danvad.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden giver FDM Travel tre gode råd til de danskere, der opgolder sig i sommerens sol. Det er en del af kampagnen 'Skru ned for solen mellem 12 & 15':

1. Siesta - hold siesta i skyggen mens solen er på sit højeste

2. Solhat – brug en solhat, gerne en med bred skygge, der beskytter ansigt, ører og nakke og tøj, der dækker overarme og lår.

3. Solcreme - husk vandfast solcreme og smør rigeligt på og helst lidt før, I skal ud i solen.

”Vi opfordrer vores rejsende til at holde sig i skyggen midt på dagen, hvor solens stråler er kraftigst og dermed mest skadelige. Dette er samtidig en god lejlighed til at holde pause fra strandliv og pool-aktiviteter med bøger, spil, bytur og eventuelt en middagslur,” siger Line Danvad.

Det gælder om at gøre solferien til en solstrålehistorie i stedet for historien om, hvordan man blev alvorligt solskoldet. Solen er skøn, men også mere skadelig end den umiddelbart ser ud til. Men derfor kan man sagtens nyde den, hvis blot man tager lidt forbehold.

Og selvom solen er farlig, har man vel lov at håbe, at den også vil skinne over Danmark denne sommer.

Og ellers kan du finde din solferie her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen