Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Ung Rejs anker dom Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Ung Rejs anker dom

Udgivet: 28/2 2012 af Rejsestart.dk

Ung Rejs anker domIngen anerkendelse for 18 års filter på hjemmesiden i en sag fra 2008 får nu Ung Rejs til at anke dom fra Byretten.

Omkring 10 procent af selskabets rejsende er under 18 år. Og Ung Rejs har de sidste fem år indført en række tiltag for at passe på de unge, senest et 18-års-armbånd.

Sidste år idømte Retten i Esbjerg selskabet en bøde for overtrædelse af Markedsføringslovens. Sagen handler om, hvorvidt der var tale om indirekte markedsføring af alkohol rettet mod børn og unge i en række annoncer indrykket i gratismagasinerne Chili og Tjeck i foråret 2008.

Dommen adskiller sig fra en tidligere afgørelse mod Dansk Ungdomsferie (december 2011), fordi Ung Rejs har et 18-års filter på sin hjemmeside og fordi Ung Rejs ikke har reklameret for alkohol i annoncerne.

”Retten har valgt ikke at tillægge det nogen betydning at brugeren først skulle registrere sig på hjemmesiden med fødselsdato, være fyldt 18 år og efterfølgende logge ind for at få adgang til siderne. Desuden er sagen principiel, fordi den er den første af sin art. Derfor anker vi sagen til Landsretten.”, siger Ung Rejs' direktør John Tobiesen.

Advokat Mia Wagner, der har speciale i internetjura, er overrasket over dommen:

”Domstolene bliver nødt til at indstille sig på at vi er i en ny tid og det er uheldigt at man ikke får anerkendelse for at lave et godt 18-års filter. Man kan spørge sig selv: hvad er det så virksomhederne skal gøre, hvis de ikke vil have mindreårige ind på deres hjemmesider og hvilke konsekvenser har det på sigt at domstolene ikke anerkender det her 18 års filter.”

Der forventes dom i sagen i starten af april.

FAKTA
18-årsfiltret blev indført i 2007. I dag anvender Ung Rejs et generelt filter på forsiden, efter samme model som blandt andre Tuborg.

Cirka 10 procent af Ung Rejs’ gæster er under 18 år. Størstedelen af disse er 17-årige, der er født på den ”forkerte side af sommerferien” i forhold til deres gymnasiekammerater.

Ung Rejs fjernede i 2007 alle billeder og tekster med alkohol i sine annoncer
Ung Rejs indførte i 2007 18-års filter på hjemmesiden
Ung Rejs indførte i 2008 en alkoholpolitik
Ung Rejs indførte i 2008 en følg-hjem-ordning
Ung Rejs indførte i 2011 et 18-årsarmbånd
Ung Rejs indførte i 2011 et gratis sports- og aktivitetsprogram

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen