Pakketips til rejsen (kun) med håndbagage
Udgivet: 27/6 2018 af Rejsestart.dk
Det er lidt af en gave for de rejselystne danskere, at mange flyselskaber nu tilbyder rejser til meget små penge. Ofte vil man dog heller ikke have bagage inkluderet, og det stiller selvfølgelig krav om, at man kan pakke en god håndbagage. Vi stiller derfor skarpt på, hvordan man sagtens kan komme afsted med meget lidt bagageplads. Du kender det sikkert lidt for godt. Du har bestilt en rejse rigtig billigt, og du synes egentlig selv, at det var lidt af et røverkøb. Desværre er der kun håndbagage inkluderet, og derfor står du nu kort før afrejse og kan ikke få plads til alle de fede ting, du gerne vil have med. Det betyder, at du måske har behov for at lære lidt om, hvordan du pakker din håndbagage bedst muligt.
Struktur i tasken
Det er først og fremmest ret vigtigt, at du formår at holde en nogenlunde struktur i din håndbagage. Hvis du alligevel har en stor kuffert med, hvor det meste af din bagage er i, vil det ikke være så afgørende, for din håndbagage er nok ikke så fyldt. Men når du kun har håndbagagen med, er det straks en helt anden sag, og du skal pludselig økonomisere med pladsen og derfor også sikre dig, at du har som minimum en overskuelig orden i din taske eller kuffert.
Det er eksempelvis en rigtig god idé at have lavet en form for opdeling i din kuffert. Det kan være, at du har tingene liggende i poser, og her kan de klare poser anbefales, da de vil give dig chancen for at se, hvad der rent faktisk er i. Dermed skal du ikke tage det hele op, hver gang du skal bruge noget.
Generelt er det klogt at opdele, så tøjet har sin egen plads, imens alle andre ting ligger i nogle andre ’afdelinger’. Så roder du ikke tingene sammen, og du kan hurtigt komme til. Sørg i øvrigt for at udnytte de små ekstra rum, som ofte er i små kufferter – blandt andet på forsiden.
Pas på elektronikken
Hvis du har elektronik med i din håndbagage, er det selvfølgelig vigtigt at passe på den. Selvom håndbagagen ikke bliver kastet rundt på samme måde som almindelig bagage, kan den altså sagtens få sig et par ture, hvis der er tumult i flyet eller sker noget uventet. Derfor bør du altid have styr på, at din elektronik er pakket godt ind, så den ikke lider skade.
Det gælder selvfølgelig også med solbriller og andre ting, som kan have værdi for dig, og som måske har risiko for at blive ødelagt af slag eller fald.
Tøjtips
Lette sommerkjoler er oplagte til håndbagagen til sommerferien. De vejer ikke meget og er superflotte til ferien.
Se foto til højre.
Fotoet er fundet på
lykkebylykke.dk .
Dernæst er det en god ide at pakke i såkaldte ”packing cubes”, som er små poser med lynlåse, som separerer tøjet indeni tasken. På den måde kan du hurtigt tilgå alle tingene, uden at skulle endevende hele tasken.
Hav helt styr på de personlige papirer
Har du dine personlige papirer og pas i håndbagagen, så hav hele tiden helt styr på, hvor de er. Det er dog anbefalet, at man har dem i en separat lille taske, som man i de fleste tilfælde godt må have med sig ombord på flyet. Der er tale om en lille håndtaske eller et mavebælte til den slags.
Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen
Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til
redaktion@rejsestart.dk